Sådan kan du indsamle penge

Hvis du er med i en forening i Danmark, så er sandsynligheden for at du på et tidspunkt står overfor at skulle indsamle penge ret stor. Det er noget som danske foreninger meget ofte gør og har brug for.

Det er nemlig de færreste foreninger som har alle de penge de har brug for. Derfor er de med jævne mellemrum ude for at indsamle penge, så de kan have råd til de ting man gerne vil.

Hvis du har ansvaret for at indsamle penge i din forening, så kan du se et par tips her til hvordan du kan gøre det. Hvis du vil have flere tips, så kan du her se 5 tips til at indsamle penge.

Flødebollemaskine

Flere steder kan du købe en flødebollemaskine. Det er en anordning som typisk har et sjovt ansigt på, hvor man så skal kaste tennisbolde på. Ramme man hovedet, så udløses en mekanisme som så kaster en flødebolle ud mod den som har kastet bolden. Det er så meningen at man skal gribe flødebollen og kan så spise den bagefter.

Den måde man tjener penge på, er så ved at sælge adgang til at kaste bolde. Man kan f.eks. sælge 3 kast for 5,- eller man kan også være flink at sige, at man kan kaste indtil man får en flødebolle.

Typisk kan man jo købe en større bakke flødeboller til 15-20 kr. i et supermarked, så man på denne måde laver lidt overskud. Man kan også høre supermarkedet om de vil sponsere flødebollerne, så man kan lave et større overskud.

Cykelsponsorløb

I kan også indsamle penge ved at afholde et cykelsponsorløb. Det er en lidt større event. Her får I jeres medlemmer til at skaffe sig selv nogle sponsorer, som så støtter dem med et beløb pr. kørt omgang på en bestemt rute indenfor en time.

Dvs. I vælger en rute (på ca. 1 km), sætter løbet i gang og tæller så omgange undervejs. Efter en time stopper i rytterne og opgør antallet af omgange pr. rytter.

Hvis en rytter så f.eks. har en sponsor der giver 20 kr. pr. omgang og rytteren har kørt 10 omgange, så er det altså 200 kr. som denne sponsor skal give foreningen. En rytter kan jo have mange både store og små sponsorer.

Man kan supplere dette med, at sponsorer også kan give et fast beløb, så de er sikre på hvad de kommer til at donere. Det er der mange firmaer og butikker der gerne vil være sikre på.

Udover firmaer m.m. som sponsorer, kan man også få familie og venner til at sponsere rytterne.

Speak Your Mind

*